Vi arbejder med OVERDRIVELSE på vores kurser i præsentationsteknik.
Når deltagerne øver oplæg for hinanden og foran kameraet, skruer vi fx helt op for punktummer, pauser og pusterum i talestrømmen.
📣 Flere punktummer giver kortere og tydeligere sætninger.
📣 Pauser gør, at dine modtagere kan følge bedre med.
📣 Længere pusterum – fx ved emneskift – gør, at guldkornene kan bundfælde sig, og modtagerne bliver klar til dit næste budskab.
Og ja, det føles ofte ret overdrevet og akavet, når man skruer helt op for punktummer og pauser.
Indtil man får feedback og ser sig selv på optagelsen.
For så opdager man typisk noget interessant:
Det, der føles langsomt, ser ikke nødvendigvis langsomt ud.
Det, der føles som en lang pause, opleves typisk ikke sådan af modtageren.
Tværtimod.
Det rolige tempo og de tydelige pauser gør det lettere at forstå budskabet, øger lydhørheden og styrker din troværdighed.
Og så lærer du noget vigtigt:
Pauser føles længere for dig, end de gør for dine modtagere.
Så OVERDRIV PAUSER OG PUNKTUMMER.
Giv dine modtagere mere ro.
Giv dem mulighed for at følge med.
Giv dem tid til at lade dine pointer synke ind.
🤯 EN OVERDRIVELSES-ØVELSE til dig:
- Film dig selv, når du øver din præsentation.
- Skru godt op for pauser, punktummer og pusterum.
- Se bagefter på optagelsen og oplev, hvad der sker.
Med stilhed skaber du større brag 💥
Og så kan du tilføje variation og temposkift bagefter.
Men land først i roen og i pauserne, så du kan komme stærkere ud med dine budskaber.
KÆMPE ENORME hilsner fra HØRTkbh 🙂
PS. Kom med på et kursus i præsentationsteknik, hvor du får lov til at overdrive, får ommere, får aha-oplevelser, højdepunkter og bifald. Se mere om vores kursus i præsentationsteknik her - kurser du helst kke vil hjem fra.
#præsentationsteknik #retorik #kommunikation #ledelse #gennemslagskraft #HØRTkbh