Shhh… Pauser er din ven
Giv dine vigtigste ord og pointer vægt ved at pakke dem ind i stilhed, så du ikke leverer dem i samme tempo og toneleje som ordene omkring dem.
Øv dig i at bruge pauser som gennemslagskraft:
👍 Brug en kort kunstpause til at skabe opmærksomhed inden eller efter en af dine vigtige pointer. Øv dig i at opbygge retorisk momentum med pauser.
👍 Hold talepauser ved emneskift og overgange, så dit publikum kan nå at fordøje dine guldkorn og samle sig til dine næste godbidder.
👍 (Til den modige): Stå stille fra starten, når du træder frem foran en forsamling. Vent, til alle sidder stille og kigger undrende – eller spændt – op på dig…
Først dér starter du din præsentation og rammer dem som et brag i stilheden.
Og med det i mente:
Du skal ikke stresse over, at du indimellem lige tænker dig om, trækker vejret og er stille. Det er nemlig både godt for dig, dit publikum og dine budskaber 🤩
Det var et enkelt lille tip om pauser, som du hurtigt kan bruge til at styrke dine præsentationer og din gennemslagskraft.
Så — husk det — med pauser.
God fornøjelse fra HØRTkbh 🙂
#Tips #præsentationsteknik #gennemslagskraft #retorik #kommunikation #retorik